Kimchi-paste
Om varen
Økologisk kimchi-paste, 75 g.
En aromatisk blanding af paprika, chiliflager, ingefær, hvidløg og æble skabt af vores dygtige kokke som en hyldest til den vidunderlige smag af kimchi.
Kimchi-paste er en vigtig ingrediens, når du kaster dig ud i at lave kimchi – den traditionelle koreanske grøntsagsfermentering. Pasten er pakket i små breve, hvilket gør den nem at håndtere. Det bliver ikke lettere – prøv det! Hjemmelavet kimchi smager himmelsk og kan bruges som tilbehør til alt fra salater og risretter til omeletter og fyld i sandwich og stir-fry.
1 pakke kimchi-paste er beregnet til at lave ca. 1 kg. kimchi.
Anvendelse
Lav en klassisk kimchi med kinakål, kinaradiser og forårsløg, tilføj sprøde grøntsager efter eget valg eller følg en af Aarstidernes lækre kimchi-opskrifter.
Kimchi-pasten skal blot vendes i de forsaltede grøntsager og kommes i et rent patentglas. Lad kimchien fermentere i to dage ved stuetemperatur, og nyd den som tilbehør til morgen-, middag- og aftensmad.
Om Det Grønne Værksted
Det Grønne Værksted er Aarstiderne grøntsags- og fermenteringslaboratorium, som man finder i vores pakkeri på Barritskov ved Vejle Fjord.
Her skræller, snitter og fermenterer vi hver uge snitgrønt, toppings, slawmix og smagsgivere til vores måltidskasser og til vores dagligvarer.