Majroer (DK)
Om varen
Økologiske majroer fra Danmark, min. 500 g.
Majroe eller hvidroe er en dejlig, men lidt overset nordisk roe. Den findes i mange farvenuancer, f.eks. hvide, grønne eller dem med en lilla top. Selve kødet er dog helt hvidt.
Vi får vores økologiske roer fra Mogens på gartneriet Marienlyst i Harlev vest for Århus. Vi får også vores danske gulerødder, ræddiker og kålrabi fra Mogens.
Anvendelse
Majroen er bedst, når den ikke bliver for stor, så skal de blot skrubbes og ikke skrælles. Når toppen er på kan bladene dampes eller steges som spinat. Majroen kan anvendes rå, revet til råkost eller i papirtynde skiver og vendes med lidt lime eller citronsaft og olivenolie, timian eller persille.
Den kan også steges gylden, sauteres, dampes, grilles, friteres eller ovnbages sammen med andre rodfrugter. Majroer anvendes ofte i frikassé, ragout samt i den klassiske franske lammeret ”Navarin”, som også er majroens franske navn. Majroer skal tilberedes nænsomt, så de bevarer sprødhed og smag.
Opbevaring
Kan holde sig en uges tid på køl i en lufttæt beholder eller i grøntsagsskuffen.