Søg
Menu
Fav.
Favoritter
Yuzu
Sidste chance

Yuzu

2-3 stk., min. 180 g | Friske yuzu-frugter – den japanske vidundercitrus
59 kr.
59 kr./stk.
Medlemspris 53,10 kr.

Om varen

Økologiske yuzu-frugter, 2-3 stk., min. 180 g.

Yuzu er en nationalspise i Japan, hvor saft og skræl af yuzu bruges vidt og bredt i madlavningen, lidt som vi bruger citroner. Der er til gengæld ikke mange der dyrker yuzu i Europa, og slet ikke økologisk. Derfor er vi glade for at kunne præsentere de her flotte eksemplarer fra Spanien.

Du kan kende yuzuen på dens nubrede skræl. Frugten er typisk på størrelse med en lille grape, hvoraf skrællen fylder en god del af den samlede diameter. Sæsonens første yuzuer vil være grønne og udvikle deres karakteristiske gule farve i løbet af et par uger.

Smagsmæssigt er yuzuen og dens dyrebare dråber i sin helt egen liga. Nogle vil beskrive smagen som en mellemting mellem grape, lime og mandarin  sikkert er det, at yuzuen er meget aromatisk, lidt syrlig, en smule bitter og helt uimodståelig.

Vi henter vores yuzu hos Noelia i Granada, ved kysten i Andalusien. 

Anvendelse

I Japan spiser man ikke yuzu som håndfrugt, men bruger den i stedet i madlavningen. Det er her, at den aromatiske skræl og den komplekse, bitre og syrlige saft kommer til sin ret.

En simpel dressing eller marinade med skal og saft af yuzu vendt med soja, finthakket chili og ristet sesamolie kan næsten gå til alt. Ellers er yuzuens saft fantastisk i lemonade eller drinks med fx gin.

Prøv også at lave din egen ponzu-sauce ved at blande lige dele yuzusaft og tamari eller soja med lidt risvin eller sukker, og brug den som vinaigrette eller dip til fx stegte dumplings.

Opbevaring

Holder sig bedst ved opbevaring på køkkenbordet. Undgå dog direkte sollys.

Indhold

Indhold

Henter...
-