Limequats
Om varen
Økologiske limequats fra Spanien, 250 g.
Limequat-frugten stammer oprindeligt fra Asien. Den er en krydsning mellem en lime og en kumquat – den lille, orange citrusfrugt på størrelse med en valnød, som vi kender som en eksotisk snackfrugt eller fra marmelade.
Skindet på en limequat kan variere fra grøn til gul. Det er spiseligt og har en bitter smag. Saften indeni er både syrlig og bitter på samme tid.
Vores limequats dyrkes af tre forskellige avlere på Andalusiens kyst. Heriblandt er citrusavler Enrique Vallejo og hans søn Juan, der dyrker flere af vores andre citrusfrugter – på deres økologiske citrusfarm i bakkerne bag Málaga.
Anvendelse
Limequatten indeholder små sten, som du kender det fra andre citrusfrugter. De er nemmest at fjerne, når du skærer frugten ud. Pres saften, og brug den til tilsmagning, eller gå hele vejen, finhak hele limequatten, og brug den i dressinger – det smager skønt.
Opbevaring
Opbevares ved stuetemperatur. Læg ikke citrusfrugt i køleskabet.