Escarole-salat
Om varen
Økologisk og biodynamisk Escarolesalat fra Spanien, 1 stk., min 400 g.
Escarole tilhører endive-familien og er kendt for sin milde, let bitre smag. De brede, krøllede grønne blade kan både spises rå i salater eller tilberedt i varme retter.
Escarolesalaten dyrkes biodynamisk af Eduart i de solrige områder lidt syd for Tarragona i Katalonien. Nænsomme metoder kombineret med et ideelt klima sikrer salatens friskhed og kvalitet.
Anvendelse
Escarole giver en frisk og sprød tekstur i salater. Du kan også lade endiven simre med i supper og gryderetter, hvor dens let bitre noter balancerer godt med fede og krydrede smage, som det er tilfældet i den italienske bønnesuppe "Fagioli e scarole".
Opbevaring
Opbevares på køl ved højst 5 °C.