Manchego
Om varen
Økologisk Manchego-ost fra La Mancha-regionen i Spanien, min. 890 g.
Manchego-osten har sit navn fra de får, der leverer mælken, kendt som manchega-racen. Det er kun indenfor La Mancha-regionen og med netop disse får, der må fremstilles Manchego-oste. Dette bidrager til at opretholde den bedste kvalitet, hvad angår råvarer, fremstilling og i sidste ende smag.
Der er strenge krav til fremstilling af en Manchego-ost. Osten skal lagre i mindst 60 dage og højst to år, og desuden i en bestemt form og i et pres. Lagringen og sammenpresningen giver osten en unik smag og konsistens.
Den er fast og har smøragtig tekstur med en karakteristisk og veludviklet, men alligevel cremet og mild smag.
Anvendelse
En perfekt ost til tapas eller som dessert på en ostetallerken. Den kan også bare nydes som den er på en skive godt surdejsbrød. Smagen er fyldig, men stadig mild, så børnene også kan være med.
Om producenten
Parra Jiménez er efternavnet på tre brødre der laver økologisk fåreost i en lille, traditionel ostefabrik beliggende i Las Mesas, en lille by i Cuenca-provinsen. Parra Jiménez-brødrene har opdrættet får siden 2009 med certificeringen af økologisk landbrug. Blandt deres mere end 3.500 får ejer Parra-brødrene en stor del af sorte La Mancha-får, som er i fare for at uddø.
Opbevaring og holdbarhed
Osten er levende, og holder sig bedst, hvis du pakker den ind i et stykke klæde eller tyk køkkenrulle. Den skal kunne ånde, og bruger du den ikke i nogle dage, kan du "strø" nogle dråber vand over klædet, så osten beholder sin fugtighed.
Du kan også vælge at pakke den ind i madkassepapir/bagepapir og komme den i en ostekasse.
På en Manchego-ost kan der med tiden opstå lidt mug udvendigt på osten. Det er helt almindeligt, kan tørres væk med en klud, og går ikke ud over ostens kvalitet.
Bemærk, at den holdbarhed der er angivet ud for varen herunder er vejledende.