Majssuppe med kokos, chili og koriander
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
1. Træk bladene af majskolberne og skær majskernerne af kolberne. Gem majskernerne i en skål til senere. Skær hver majskolbe i tre-fire mindre stykker. Skræl kartoflerne og skær løg, hvidløg og kartofler i terninger.
2. Sauter løg og hvidløg klare i en gryde med olivenolie. Tilsæt korianderfrø, karry og chili, steg endnu et par minutter.
3. Kom majskolberne i gryden, dæk med bouillon og kog det under låg i 25 minutter. Tag majskolberne op af gryden og kasser dem. Tilsæt majskernerne og kog videre i 5-10 minutter. Blend suppen og kog igennem med kokosmælk. Smag til med salt, peber og citronsaft.
4. Skær tomaterne i tern og hak chili meget fint. Vend det sammen og smag til med citronsaft, olivenolie, salt, peber og groft hakkede koriander.
5. Server suppen med friske korianderblade og tomat-chili salsa.