Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Hvidløg

– Køkkenets hvide guld!

En helt uundværlig smagsgiver. Hvidløg smager godt, dufter godt og ser rasende godt ud! De små hvide fed vækker dine smagsløg. Mere er der ikke at sige – du bør altid have hvidløg i dit køkken.

I køkkenet

Brug hvidløg på det hele – kød, grøntsager, fisk. Snit hvidløgsfed fint i stedet for at presse dem. Og hold igen med den meget varme pande. Brændt hvidløg smager fælt. Får du fingrene i friske hvidløg – ikke at forveksle med forårsløg – er der dømt delikatesse.

I maven

Hvidløg er en energirig grøntsag, som bl.a. indeholder folat og det vandopløselige vitamin B6. 

I marken

Hvidløget er udbredt i landene omkring Middelhavet, hvor det varme klima giver det lille løg ideelle vækstbetingelser. Det er nemt at dyrke hvidløg, et fed stikkes i jorden – et voila! – og dyrkning af hvidløg har været kendt i mindst 5000 år.

Opbevaring

Hvidløg kan holde 6-7 måneder på køl – men pas på det ikke får fugt. Ved stuetemperatur holder hvidløget i 3-4 uger.

Hvidløg

Inspiration til aftensmaden

  1. Ristede squash med hvidløg
  2. Bagte hvidløg til grillet lam eller dressing
  3. Kraut med tang og hvidløg
-