Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling med pasta, gorgonzola og bacon

Kylling med pasta, gorgonzola og bacon

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 1-2 spsk. karry
  • 100 g bacon (i tern)
  • 1 løg (i både)
  • 1 rød peberfrugt (i grove tern)
  • 2 porrer (i skiver)
  • ½ mild chili (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (finthakket)
  • ½ blomkål (i små buketter)
  • 100 g gorgonzola
  • 1 dl mælk
  • 1 pose frisk pasta
  • ½ spidskål (fintsnittet)
  • olivenolie
  • skal af 1 citron
  • salt og peber

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 190 grader. 

2. Parter kylling i 12 stykker, læg stykkerne i et ildfast fad, og drys med karry og salt og peber og olivenolie. Steg kyllingestykkerne i ovnen ved 190 grader i 35-45 minutter, til kyllingen er sprød. 

3. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel. 

4. Steg baconternene let gyldne på en pande. Tilsæt løg, peberfrugt og porrer til baconen, og steg yderligere et par minutter. Tilsæt chili og hvidløg på panden sammen med citronskal. 

5. Tilsæt ½ blomkål, gorgonzola, mælk til panden, og kog det hele sammen. Krydr med peber og lidt salt. 

6. Kog pastaen i letsaltet vand til den er aldente, efter anvisning på pakken.  

7. Vend spidskålen i saucen. Kom en lille smule olivenolie på pastaen, når den er kogt. 

8. Server pastaen med kylling- og grøntsagssauce til.

-