Æggekage med pølser, kartofler, frisk hvidløg og tomatsalat med asparges

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 bundt grønne asparges
-
Evt. lidt chili
-
½ pose ramsløg
-
olivenolie
-
1½ dl vand eller mælk
-
1 kg kartofler
-
sort peber
-
½ salat
-
6 æg æg
-
300 g pølser
-
Havsalt
-
½-3/4 rugbrød
-
1 friskt hvidløg med top
-
200 g tomat(er)
Sådan gør du
KokkeKassen
Uge 1611 - dag 2
Vask kartofler og skær dem i tern.
Skær pølserne i tynde skiver og rist dem i lidt olie på en pande til de er sprøde. Tag dem af panden.
Skær hvidløg i fine skiver og steg dem i ”pølse” panden i 1-2 minutter uden at de tager farve (Panden skal kunne gå i ovnen. Alternativt kan du komme grønt og æg i et rundt fad, når den skal i ovnen.). Når løgene er bløde tilsættes kartofler. Steg videre i 10-15 minutter indtil grøntsagerne er møre eller næsten møre og tilsmag dem med havsalt og sort peber.
Pisk de 6 æg sammen med havsalt, sort peber, 1½ dl mælk og evt. lidt finthakket chili.
Hæld æggemassen ovenpå de varme grøntsager og sæt panden i ovnen ved 200 grader. Bag den til alt er gennemvarmt og æggekagen er gylden og let suffleret det tager ca. 15-20 minutter. Når der er et par minutter tilbage lægges pølserne på æggekagen.
Skær imens tomaterne i skiver, krydr dem med havsalt, sort peber og evt. lidt eddike. Knæk enderne af aspargesene og skær dem helt fint og vend den med lidt olivenolie og en stor håndfuld skyllede salatblade. Hak ramsløg og drys over.
Server salaten med de marinerede tomater, salat og asparges sammen med rugbrød og den varme æggekage.
Thomas Hess