Kaffebønner, mellemristet – Corcasan
Om varen
Hele økologiske Corcasan kaffebønner fra ØNSK, 1 kg i alt.
En mellemristet kaffe med noter af nødder og chokolade, der er typisk for nicaraguansk kaffe, men kaffen har også en unik syrlighed, der gør den til en særlig oplevelse for alle kaffedrikkere.
Om producenten
ØNSK importerer deres kaffe direkte fra udvalgte bønder i Nicaragua. Denne kaffe stammer fra det familieejede kaffekooperativ Corcasan, som ligger i den nordlige del af Nicaragua mod grænsen til Honduras. Kooperativet består af 208 familiedrevne kaffefarme, som alle producerer økologisk kaffe.
Corcasan har meget fokus på at uddanne sine medlemmer. De lærer fx at opsamle regnvand og genbruge det i produktionen, så man i fællesskab kan passe på naturen. De bliver også trænet i at øge biodiversiteten og dermed højne kaffekvaliteten ved kaffemarkerne ved at plante fx banan- eller guavatræer, som skaber nødvendig skygge for kaffen.
Du får her en kaffe, som ikke bare smager helt fantastisk, men som også sætter et positivt aftryk på lokalsamfundet i Madriz.
Anvendelse
Bryg denne kaffe på filter for at få dens delikate, frugtige noter frem.
Opbevaring
Opbevar kaffe i en lufttæt beholder ude af sollys, fx i et mørkt skab.