Wok med oksekød, forårsløg, peberfrugt og babyleafs samt ris og mango-chilisalsa
Opskrift
Ingredienser
-
1 stk chili
-
1 pose parboiled ris
-
Havsalt og sort peber
-
1 stk peberfrugt
-
evt. soja
-
1 stk mango
-
1 pakke oksekød i tern
-
olie
-
½ stk citron
-
1 bakke babyleaves
-
1 bundt forårsløg
-
½ frisk hvidløg
Sådan gør du
Sæt risen over i en gryde med låg.
Dup kødet med køkkenrulle.
Snit hvidløget i fine ringe. Skær toppene af forårsløgene og del det hvide i 2-3 stykker. Skær peberfrugten i strimler og skyl og afdryp babyleafs. Skræl mangoen og del den på langs, skær stenen fri.
Skær mangokødet i små tern og dryp med citron. Hak chili meget fint, krydr mangosalsaen stærkt eller mildere og smag til med salt.
Varm en wok/jerngryde godt op, kom olie på og brun kødet godt af på alle sider. Tilsæt hvidløg og sving wokken godt.
Kom de hvide forårsløg og peber ved og steg et minuts tid.
Kom 1 dl vand i wokken og kog op.
Smag til med soja eller salt, kom finthakkede forårsløgtoppe i og server med de kogte ris samt mango-chilisalsaen.
Tip: Retten kan evt. krydres med karry, ingefær og/eller citrongræs.