Svin i hoisinsauce og lun rissalat

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Ris
Skyl risene og sæt dem over i 0,6 l kogende vand, uden salt. Kog dem under låg ved svag varme, i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min. og smag til med salt inden servering. Gem halvdelen af de kogte ris til dag 5.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne og afdryp. Del broccoli i buketter, skræl stokken og skær den i stave. Snit forårsløg inkl. top i tynde ringe. Skær agurk og gulerødder i tændstiktynde strimler.
Hoisinsauce
Kom hoisinsaucen i en lille skål og smag til med finthakket chili, presset hvidløg og citronsaft.
Koteletter
Dup koteletterne tørre og drys dem med salt.
Varm en pande op med 1 tsk. olie og steg koteletterne gyldne, 2-3 minutter på hver side.
Lun rissalat
Kom de varme ris i en skål. Damp broccolistave og -buketter i lidt kogende, saltet vand. Hæld vandet fra og vend broccolien samt de rå grøntsager i risene. Smag til med hoisinsauce.
Servering
Anret rissalat på fad. Skær koteletter i skiver, anret dem ovenpå rissalaten og server lun.