Spicy tomatsuppe med bønner og sprød tortilla

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Verdenskassen 2 pers/3 dage
Uge 0414
Tomatsuppe
Pil løg og hvidløg og snit dem i små tern. Skræl gulerødder og skær dem i mindre stykker.
Steg løg og hvidløg i en gryde med olivenolie til de er klare. Tilsæt gulerødder, fajita-krydderi, mosede tomater og vand. Lad det simre 10 minutter og krydr suppen med salt, peber og lidt citronsaft.
Topping
Nip bønnerne og kog dem 2-3 minutter i vand med lidt salt. Hæld dem i en sigte og hæld koldt vand på. Skær bønnerne i små stykker og snit bladselleri i tynde skiver. Halver chilien, fjern kernerne og skær den i tynde skiver. Halver tomaterne og bland dem med bønner, bladselleri og chili. Vend det sammen med 2 spsk. olivenolie, lidt citronsaft, salt og peber.
Sprøde tortilla stykker
Skær tortilla wraps i halve, læg dem ovenpå hinanden, og skær dem herefter i 3 trekanter (så du har 12 trekanter). Steg tortillaerne sprøde på begge sider på en pande med olivenolie og krydr med salt, peber og evt. et drys fajita.
Servering
Server spicy tomatsuppe med grønt-topping og sprøde tortilla.