Spicy kyllingefrikadeller med jasminris og gulerodssalat med ærtespirer

Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Kyllingefars
Pil rødløg og hvidløg. Skyl chili og koriander, og skræl ingefær. Hak det hele fint. Hak kyllingekødet med en stor skarp kniv eller på en mini hakker. Tilsæt salt, rødløg, hvidløg, lidt ingefær, halvdelen af chilien og koriander.
Ris
Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.
Salat
Skur gulerødderne, og skær dem i papirtynde strimler med en tyndskræller eller på en mandolin. Skyl og afdryp ærtespirerne godt. Rør en dressing af citronsaft, resten af chilien og reven ingefær. Pisk olie og 2 tsk. tamari i, og smag til. Anret gulerødder og spirer på et fad, og vend med dressingen lige inden servering.
Spicy kyllingefrikadeller
Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte i olie, 2-3 minutter på hver side. Server de spicy frikadeller med ris, sprød gulerodssalat og ekstra tamari.