Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Salat af brune ris, avocado, cherrytomater og cashewnødder

Salat af brune ris, avocado, cherrytomater og cashewnødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bæger cashewnødder
  • ½ portion kogte brune ris
  • 1/3 bundt ramsløg
  • olivenolie
  • 1 avocado
  • Lidt eddike eller citronsaft
  • 1 bakke cherrytomater
  • Evt. hvidløg og sennep
  • 1-2 løg
  • havsalt og peber
  • ½ bundt asparges

Sådan gør du

VegetarKassen Uge 1312 - dag 4 Kom risen i en skål og lad dem stå på køkkenbordet. Rør en dressing af 2-3 spsk eddike eller citronsaft, evt. knust hvidløg, 1 tsk sennep, salt, peber og olivenolie. Vend risen med dressing og lad dem trække 1 times til. Rist cashewnødderne gyldne på en tør pande og drys med salt. Lad dem afkøle. Pil løg og snit dem i tynde både. Steg dem bløde, klare og let gyldne i lidt olie og vend dem i risen. Skyl og halver cherrytomaterne. Knæk enderne af aspargesene og skær dem i tynde skrå skiver. Snit ramsløg i strimler. Flæk avocadoen, fjern stenen ,skrab frugtkødet ud med en ske og skær frugten i tynde skiver og vend alle grøntsagerne i risen. Smag til med salt, peber og eddike og kom den på et fint fad. Drys med ristede cashewnødder og server, gerne med lidt brød
-