Ristet sitan med blød puré af kartofler og jordskokker samt sprød rå æble-jordskoksalat med mandler

Opskrift
Ingredienser
-
olivenolie
-
1 kg, skrællet og i tern, kartofler
-
Lidt citronsaft
-
700 g, skurede, jordskokker
-
40 g ristede mandler
-
400 g æbler
-
havsalt og peber
-
100 g, finthakket, rødløg
-
1 pakke (275 g), i soya, saitan
-
Fra dag 1; sennepsdressing
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Vegetarkassen Uge 4610 Dag 2 Skær saitan i skiver og kom den i et fad. Knus hvidløg og rør sammen med lidt citronsaft og 2 spsk olivenolie. Du kan også krydre med lidt chili, krydderurter eller ingefær. Vend marinaden i saitan og lad det trække imens du tilbereder de andre ingredienser, ca. 30 minutter. Skræl kartoflerne, skær dem i store tern og sæt dem over i vand uden salt, med 2 fed hvidløg, og kog dem møre under låg. Skur eller skræl imens jordskokkerne og lad ca. 500 g koge med kartoflerne i de sidste 10 minutter. Lige inden servering, hæld da vandet fra de kogte kartofler og jordskokker, på nær et par spiseskefulde og purér med et piskeris eller en blender. Smag til med salt og peber. Skær imens resten af jordskokkerne i papirtynde skiver på en mandolin eller på siden af et rivejern. Skær æblerne i tynde både og vend dem sammen med finthakkede rødløg. Vend dressingen fra dag 1 i og lad jordskokker og æblerne marinere lidt. Drys med ristede mandler ved servering. Sæt en stor stegepande over ilden, kom lidt olie på og varm godt op. Dryp væden af saitanskiverne, når du tager dem op af marinaden, men gem den! Kom saitanskiverne på panden. Steg dem gyldne, ved god varme, på begge sider og kom lidt af marinaden ved. Kog den ind om saitanen og server de sprøde saitanskiver med den bløde jordskokpuré og den knasende rå jordskokkesalat.