Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ossobuco med rodfrugter og gremoulata

Ossobuco med rodfrugter og gremoulata

Opskrift

Ingredienser

Sådan gør du

Skrab ossobuco-skiverne rene med en kniv og rids et par steder i kanten, så de ikke krymper sig, når de brunes. Skyl løg med skræl, skær dem over og brun dem på tør pande, til de er sortgyldne. Kom dem herefter i en bradepande. Brun ossobuco-skiverne i olien på en stor pande, til de er gyldne, drys med mel og vend dem et par gange. Tilsæt tomatpuré og 3 friske tomater skåret i tern. Kog igennem og kom blandingen ned i bradepanden til løgene. Skræl rodfrugterne og skær dem i passende stykker. Hæld dem i bradepanden sammen med laurbær, hvidløg, timian og peberkorn. Dæk med kogende vand. Sæt bradepanden i ovnen ved 180 grader i ca. 2 timer, eller til kødet er mørt. Tag kødet op og passér sovsen igennem en sigte. Mos også rodfrugterne igennem sigten, da de danner grundlag for en sød, velsmagende sovs. Kog igennem i en gryde, til det når en passende konsistens til sovs. Smag til og tilsæt de sidste 3 tomater skåret i tern. Kog igennem med ossobuco-skiverne og drys herefter med gremoulata. Server med kartoffelmos. Gremoulata: Dette persilledrys er oplagt til ossobuco, lammeretter og fiskeretter. Skyl bredbladet persille og ryst det fri for vand. Pluk det og hak det groft. Skær citronskal meget fint og hak hvidløget. Bland alle tre ingredienser, og du har et velsmagende drys. Kartoffelmos: Skræl kartoflerne og kog dem i rigeligt vand uden salt, til de er helt møre. Hæld vandet fra og stil gryden over ilden et øjeblik, så det sidste vand damper fra. Mos kartoflerne med en purépresse eller med piskeris. Kog mælk og smør og rør det i kartoffelmassen. Pas på, den ikke bliver for lind og tynd. Smag til med salt og peber og server.
-