Stegt lam med urter, bagt butternut-squash og rå agurk
Opskrift
Ingredienser
-
1-2 stilke rosmarin
-
ingefær (efter smag)
-
timian (stilke fra dag 2)
-
1 agurk
-
1 citron
-
1 pakke lammekød med urter
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180 grader.
Butternut-squash
Halver butternut-squashen, og skrab kernerne ud.
Pluk rosmarinen, og hak den groft. Pil 1 fed hvidløg, og skær det i tynde skiver. Skær også ingefær i tynde skiver.
Læg butternut-squashen med skærfladen opad på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber, og drys rosmarin over. Fordel ingefær og hvidløg ovenpå, og dryp med olivenolie. Læg timian- og rosmarinstilkene ned i hullet i squashen, og bag den i 45-55 minutter, til den er helt mør og saftig.
Agurk
Skyl agurken, og skær den i små tern. Vend dem med 1 fed presset hvidløg og klippet karse. Smag til med salt, peber og lidt eddike.
Lam og citron
Halver citronen, og steg den med skærefladen nedad i olivenolie på en pande, til den er flot og karamelliseret.
Tør panden af, varm den op, og lynsteg lammekødet i 1 minut i alt. Krydr med salt og peber.
Servering
Anret skefulde af butternut-squash på en tallerken, læg lammet op ad, og top med agurketopping og olivenolie. Pres saften af den stegte citron ud over lammet.