Kyllingebryst i tamari med selleri, sprød salat og purpurkarse

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kylling
Del kyllingen i bryster med skind, lår, vinger med alle tre led og skrog. Del skroget i stykker og kog en boullion (se dag 5). Tag brysterne fra og opbevar resten på køl til de næste dage.
Grønt
Pil løg, skyl grøntsager og skræl sellerien. Skær løg og hvidløg i skiver, salat i både, tomater og gulerødder i tynde skiver og selleri i tern.
Kylling og selleri
Steg kyllingebrysterne i ca. 12-14 minutter ved moderat varme i olivenolie. Vend dem jævnligt. Tilsæt selleri og hvidløg efter 5 minutter. Læg låg på panden, når kyllingen er næsten klar, tilsæt 4 dl vand samt tamari og kog/steg videre i 5 minutter, til kyllingen er gennemstegt og saucen er kogt ind. Tilsæt evt. lidt smør til sidst.
Salat
Vend salaten med gulerødder, tomater, citronsaft, olivenolie, havsalt og sort peber.
Servering
Servér kyllingen med selleri, sauce, salat og frisk purpurkarse drysset over.