Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Knoldselleri

- En ordentlig mundfuld

Knoldselleri er en variant af vild selleri, der oprindeligt kommer fra området omkring Middelhavet, og menes at have været dyrket siden det 18. århundrede.

I køkkenet

Knoldselleri er en klassiker i supper og gryderetter, men den har mange anvendelsesmuligheder. Brug den i mos med kartofler, skær den i skiver, vend den i æg og rasp og steg den på panden eller bag den i ovnen dækket i salt, til den bliver helt smørmør. Skåret i helt tynde skiver på mandolinjern er knoldselleri også god råmarineret. Har du fået top med på din selleri, kan den anvendes som smagsgiver i supper.

I marken

Knoldselleri sås i foråret og kan høstes fra omkring september, men smager bedst lige efter høst og kan sagtens blive stående på marken. Knoldselleri tåler mild frost, og kan i milde vintre blive stående på marken med et lag isolerende vinterdække af halm eller lignende.

Opbevaring

Knoldselleri bør opbevares køligt og kan i princippet holde sig flere måneder – men den smager nu bedst, når den er frisk.

Knoldselleri

Inspiration til aftensmaden

  1. Spinat, knoldselleri og koriander
    Spinat, knoldselleri og koriander
  2. Knoldselleri med soja, ingefær, estragon, hasselnød og brunet smør
    Knoldselleri med soja, ingefær, estragon, hasselnød og brunet smør
  3. Lynstegt kalv med ristet knoldselleri og rødbede-råkost
    Lynstegt kalv med ristet knoldselleri og rødbede-råkost
-