Hvide asparges-vinaigrette med kogte æg og radiser, samt ristede nye kartofler med nye løg

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 bundt hvide asparges
-
3 spsk. olivenolie
-
1 kg kogte kartofler
-
2 løg
-
4 æg
-
½ citron
-
1 bundt radiser
-
havsalt og peber
-
1 fintsnittet løg med top
-
½ rugbrød
-
½ glas kapers
Sådan gør du
Den Grønne Kasse
Uge 2011 - dag 3
Kog vand til æg op i en gryde eller elkedel. Kom æggene i det kogende vand og kog dem i 5 minutter. Afkøl og pil.
Skræl de hvide asparges og knæk enderne af. Damp dem i lidt kogende vand med salt, lidt sukker og 1 spsk. olie, ca. 5 minutter.
Lav imens vinaigretten. Pres citronsaft ned i en skål, rør med salt og peber og pisk med olie. Snit løgtop meget fint og rør i. Skyl saltet af kapersne, hak dem lidt og vend dem i vinaigrette. Smag til.
Varm en pande op med lidt olie og evt. smør og rist de kogte nye kartofler gyldne og gennemvarme. Tilsæt de to løg samt den ene top, i fine skiver, når kartoflerne er næsten færdige og steg dem møre. Krydr godt med salt og peber.
Skyl radiser og skær i fine skiver. Lav rugbrødscroutoner som beskrevet i tippet.
Arranger de dampede asparges på et fad, fordel vinaigretten over. Drys radiser og evt. rugbrødscroutoner (se tip) og smuldr og fordel til sidst halverede kogte æg ovenpå.
Sanne Venlov