Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hvide asparges

– Kend din kongegrøntsag

Hvide asparges har en fin ærteagtig smag. Åh nej, tænker du nu – de skal jo skrælles på en helt bestemt måde. Fortvivl ikke, her får du snitte-vejledningen: Hold fast ved hovedet og skræl ned mod bunden af aspargesen. Toppen på en asparges er det ypperste og skal ikke skrælles. Knæk til sidst den nederste træede del af roden. Hvis der hænger fibre ved, skal den skrælles lidt mere.

I køkkenet

Denne kongegrøntsag kan spises rå skåret i splitter og vendt i en salat. Damp de hvide stængler i letsaltet vand i 3 minutter og spis med olivenolie, citronsaft og fjordrejer. De er også dejlige i en gammeldags hvid og cremet aspargessuppe, i en frikassé med kalvekød eller en blød risotto sammen med grønne asparges.

I marken

Aspargesplanten er en flerårig staude. Hyppes jorden op om stænglerne, får man hvide asparges, mens de stængler, som får lov at vokse op i lyset, bliver til grønne asparges. Det er så smart! Sæsonen er kort, så det er om at nyde denne tidlige sommerbebuder. 

Opbevaring

Opbevares bedst ved kølige temperaturer. Put de hvide asparges i en lufttæt beholder i køleskabets grøntsagsskuffe. Her kan de holde sig i op til to uger.

I sæson

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Hvide asparges
-