Kebab med rabarberkompot, nye kartofler og spidskålssalat med yoghurt
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Kartofler
Skrub kartoflerne og kog dem knapt møre i saltet vand, 12-15 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdige i vandet.
Grøntsagerne
Pil løget, del det i to og riv den ene halvdel. Skær den anden i tynde skiver. Snit spidskålen fint. Skær top og bund af rabarberne og skær dem i mindre stykker. Halvér chilien og hak den fint. Riv skallen af citronen og pres saften. Pil og hak hvidløget fint eller pres det.
Kebab
Rør hakket oksekød sammen med salt, peber, revet løg, halvdelen af hvidløget, citronskal og evt. spidskommen, koriander og paprika.
Spidskålssalat
Rør yoghurt naturel sammen med resten af hvidløget, salt og peber. Bland spidskål sammen med yoghurten, lidt citronsaft, resten af citronskallen og løg i skiver.
Rabarberkompot
Kom rabarber i en gryde med sukker og ½ dl vand. Lad det simre til kompotkonsistens og smag evt. til med ekstra sukker, hvis du synes den er for syrlig.
Stegning af kebab
Form kødet til 6-8 kugler og rul dem til kebabform. Steg dem i olivenolie ca. 4 minutter på hver side.
Servering
Servér kebab med rabarberkompot, nye kartofler og spidskålssalat med yoghurt.