Giardiniera - italiensk pickles
Opskrift
Ingredienser
-
100 g bladselleri
-
1 tsk. sort peber
-
1 tsk. rosa peber
-
14 g groft havsalt til 400 ml vand
-
1 ydre kålblad (fx hvidkål eller spidskål)
Sådan gør du
Inden du går igang skal følgende udstyr findes frem: 1-liters patentglas, kniv, røreskål samt køkkenvægt.
Start med at rengøre grøntsagerne.
Skær alle grøntsagerne ud i lige store stykker, og vend dem med sort eller rosa peber i røreskålen.
Kom grøntsagerne i patentglasset.
Bland din lage ved at tilsætte14 g salt til 100 ml kogende vand. Rør det godt sammen, så saltet opløser sig selv, og tilsæt så de resterende 300 ml koldt vand, så lagen får stuetemperatur. Lagen skal være mellem 20 og 25 grader.
Hæld lagen over grøntsagerne, så de dækkes helt.
Skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over grøntsagerne, og pres kålbladet ned under lagen, så det ligger som et beskyttende låg.
Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.
Lad grøntsagerne fermentere i 7-14 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere kan det gå langsommere.
Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner.
Smag på grøntsagerne efter 7 dage. De skal smage syrligt salte. Hvis de ikke er syrlige nok, så lad dem fortsætte med at fermentere. Smag på den løbende indtil den 14. dag, hvor de bør være klar.
Stil din giardiniera på køl. Den er nu spiseklar.