Frisk pasta med salsiccia-kødboller i tomatsauce og gulerodssalat PLUS

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kvikkassen 4 pers/3 dage PLUS
Uge 4912 - Dag 3
Pastasauce
Hak løg og hvidløg fint. Skær auberginerne i små tern, ca. 1 x1 cm. Sautér det hele i olivenolie i en stor, varm gryde i ca. 5 minutter. Auberginen må gerne blive blød, men løg og hvidløg må ikke brune. Kom flåede tomater på. Hak lidt i dem med en ske og lad saucen småkoge i 10 minutter. Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.
Gulerodssalat
Skræl gulerødderne, riv dem groft og vend dem med citronsaft og evt. lidt sukker. Krydr med chili hvis du har lyst.
Sæt saltet vand over at koge til pasta.
Kødboller
Klem farsen ud af pølserne og form små, rustikke kødboller. Steg dem i olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemstegte, ca. 5-6 minutter.
Pasta
Kom pastaen i kogende, saltet vand og kog den al dente. Dræn vandet fra den og vend den med saucen.
Servering
Anret pastaen toppet med kødboller og et drys oregano. Servér straks med gulerodssalat til.
Ugens tip
Variér dine fiskefrikadeller
Eksperimentér med at krydre din fiskefars på forskellige måder. Har du friske krydderurter og/eller rejer, er det rigtig godt at vende i fiskefarsen.
Krydderurterne giver fiskefrikadellerne en fin grøn farve og rejerne giver dem en anderledes struktur. Prøv også at tilsætte grøntsager som fx revet gulerod, revet pastinak eller selleri.
Du kan også prøve at lave en thai-udgave ved at krydre dem med lidt fintrevet ingefær, finthakket citrongræs, hvidløg, chili og evt. frisk koriander.
God kogelyst og velbekomme!
Thomas
Tjek at du selv har: Olivenolie, eddike, salt og peber, sukker, evt. chili, evt. brød
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu. Her kan du også se hvad der er i de forskellige måltidskasser flere uger frem i tiden.
Aarstiderne leverer julen lige til døren
I år har vi udvidet vores julesortiment, så du kan købe alt hvad du har brug for til den søde juletid. Tjek aarstiderne.com for vores julesortiment. Og skynd dig at bestille vores JuleMåltidsKasse – der er begrænset antal!