Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Deep pan pizza med chorizo og kartofler og sommerkålsalat med ferskner

Deep pan pizza med chorizo og kartofler og sommerkålsalat med ferskner

Opskrift

Ingredienser

  • 1/2 chili
  • 2 chorizo (paprikapølse)
  • Evt. frisk oregano
  • olivenolie
  • 1 glas (400 g) tomatsauce
  • 500 g kogte nye kartofler
  • Revet skal og saft af 1 citron
  • 150 g revet ost
  • 1 portion pizzadej
  • 1 sommer- hvidkål
  • havsalt og peber
  • 1 nip sukker
  • 1 bdt dild
  • 250 g ferskner

Sådan gør du

OBS! Pizzadejen skal laves dagen i forvejen eller alternativt tidligt om morgenen. Pizzadej: Rør gæren ud i vandet. Tilsæt mel, salt og olie og ælt det sammen til en smidig dej. Stil dejen i køleskabet natten over. Tag pizzadejen ud af køleskabet og tænd ovnen på 250 grader. Rul pizzadejen ud og læg den på et stykke bagepapir i en bradepande eller to og lad dejen efterhæve i ca. 20 minutter. Hak chilien fint, vend den med tomatsaucen og fordel det på pizzabunden. Skær pølserne og de kogte kartofler i skiver og fordel dem på pizzabund og tomatsauce – du må gerne trykke dem lidt ned i bunden. Kom osten på og sæt pizzaen i den varme ovn. Bag pizzaen i ca. 15 minutter, til den er gylden. Fjern de yderste blade fra sommerkålen, skyl den og skær den i tynde strimler. Skær fersknerne i både. Vend kålen med ferskenbåde, citronskal og -saft, olivenolie, lidt sukker, havsalt og friskkværnet peber. Vend hakket dild i lige inden servering. Server kålsalaten til den varme pizza. Tip: Har du en rest dej tilbage, kan du bage pitabrød, et lille hvedebrød eller boller af dejen.
-