Blomkålssuppe med ristede mandler og persilleolie
Opskrift
Ingredienser
-
500 g kartofler
-
1 blomkål
-
200 g løg
-
3 fed hvidløg
-
1 l vand eller grøntsagsbouillon
-
½ bundt persille
-
80 g mandler
-
½ citron
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
-
brød
Sådan gør du
Skyl alle grøntsager efterhånden, som de skal bruges.
Suppe
1. Skræl kartoflerne, og skær dem og blomkålen i mindre stykker.
2. Pil og hak løg og hvidløg.
3. Varm en stor gryde godt op med lidt olivenolie, og sauter kartofler, blomkål, løg og hvidløg i 5-7 minutter, uden det tager farve. Tilsæt 1 l vand eller bouillon i gryden.
4. Pluk persillen, og kom kun persillestilkene i gryden.
5. Lad suppen simre under låg i 20-25 minutter, til alt er mørt.
Mandler
1. Rist imens mandlerne på en tør pande.
2. Drys dem med salt.
Persilleolie
1. Kom den plukkede persille i en blender, og hæld ½ dl olivenolie ved.
2. Blend det til en grov, grøn olie, og smag til med salt og peber.
3. Fjern persillestilkene fra suppen, og blend den med en stavblender til en glat puré. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Servering
1. Server suppen i dybe tallerkner.
2. Top med persilleolie og mandler, og server ekstra af begge dele ved siden af, samt evt. et godt stykke brød.