Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt torsk med lynsyltede grønne tomater, lun rødkål og selleri-grønkålssalat

Bagt torsk med lynsyltede grønne tomater, lun rødkål og selleri-grønkålssalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • olivenolie
  • 150 g grønkål
  • Havsalt og sort peber
  • 150 g rødkål
  • 1 citron
  • 1 knoldselleri (lille)
  • 500 g torskefilet
  • Honning
  • 400 g tomater (grønne)
  • 5 skalotteløg
  • 2 dl æbleeddike

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 130 grader. Gå fisken efter for eventuelle ben, og del den i 4 eller 8 stykker.

Vask grøntsagerne grundigt. Pil løgene, og skær dem i skiver. Skær tomaterne i skiver, vend dem med 2/3 af skalotteløggene, 1 tsk. havsalt og ½ tsk. hele peberkorn, og kom dem i et sylteglas. Lun æbleeddiken, hæld den over og lad det trække i mindst 20 minutter, gerne til dagen efter.

Skær rødkålen i strimler, og damp den med lidt æbleeddike i ca. 5 minutter. Krydr med havsalt, sort peber og honning.

Bag fisken i ovnen i ca. 12 minutter, eller til den er lige akkurat gennembagt.

Skær grønkålen og den sidste tredjedel af skalotteløget fint, og skær den rå selleri i små tern. Vend det hele med revet citronskal, citronsaft, havsalt, sort peber og olivenolie. Server fisken med rødkål, selleri-grønkålssalat og syrlige tomater.
-