Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rødkål

– Ikke kun til jul

Kompakt og kuglerundt kålhoved med smuk lilla farve. Har kraftige, blanke blade og en stærk kålsmag.
Et helt uundværligt kålhoved for danskere, der holder af traditionel jul – hvad ville andestegen være uden kogt rødkål? Til gengæld er vi ikke gode til at spise lilla kål uden for højtiden.

I køkkenet

En rå rødkålssalat er ganske lækker. Snit kålen fint og giv en sød cremet dressing eller søde ingredienser som tørrede og/eller friske frugter til. Prøv med frisk appelsin, tørrede dadler og sojastegte mandler, vend med en god sennepsdressing smagt til med lidt honning. Ellers er rødkål mest brugt til den klassiske kogte rødkål, som kan varieres i det uendelige. Prøv at eksperimentere med forskellige former for syre og sødme – f.eks. æbleeddike, appelsin- eller gulerodssaft – og krydderier f.eks. frisk timian. 

I maven

Kål er fuld af vitaminer og grove kostfibre. Det er især C-vitamin, den strutter af. 

I marken

Rødkål er krævende – som alle andre kålsorter. Men hos Kent og Annemette Ebbesen på Tinggården på Djursland kan de deres kål – og her er god, fed muldjord med masser af næring og vand til de sultne kålbasser.

Opbevaring

Rødkål har en god holdbarhed. Kan holde i ugevis i køleskabets grøntsagsskuffe.

I sæson

janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Rødkål

Inspiration til aftensmaden

  1. Rødbedejuice med ingefær & rødkål
    Rødbedejuice med ingefær & rødkål
  2. Rødbede og rødkål
    Rødbede og rødkål
  3. Krautbøffer - kvarte rødkål
    Krautbøffer - kvarte rødkål
-