Bagt kulmule med grønne asparges og karsedip
Opskrift
Ingredienser
-
1 bdt. grønne asparges
-
3 spsk. olivenolie
-
700 g kulmule, lyssej, kuller eller anden hvid fisk
-
10 g smør
-
salt og peber
-
1 bdt. forårsløg
-
1 fed hvidløg
Sådan gør du
1. Skær fisken i fire-otte portionsstykker, og læg dem i et ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir.
2. Krydr fisken med salt, friskkværnet peber og lidt olivenolie.
3. Bag fisken tæt på serveringstidspunktet i ovnen ved 175 grader i 8-10 minutter. Tjek, om fisken er færdig. Tilberedningstiden afhænger af, hvor stort og højt fiskestykket er, men bagetid i ovnen er maks. 12 minutter.
4. Knæk imens den træede nederste del af de grønne asparges, og kasser den. Skær aspargesene i mindre stykker.
5. Pil og snit forårsløgene i 3-4 centimeter lange stykker.
6. Steg forårsløgene på en pande i olivenolie nogle minutter, til de er let møre.
7. Tilsæt grønne asparges, finthakket hvidløg og smør, og steg fortsat nogle minutter. Krydr med citronsaft, salt og peber.
8. Anret den bagte kulmule med grønne asparges, forårsløg og karsedip (https://www.aarstiderne.com/opskrifter/opskrift/karsedip1). Server nye kogte kartofler til.