Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pak Choy

- Kål fra Asien!

Pak choy – du kan næsten høre, at vi her er ude i det asiatiske køkken – er en let og elegant bladgrøntsag. Smagen minder lidt om den danske sølvbede, den er let bitter, sprød og har en let kålsmag. Pak choy findes også i en mini udgave, kaldet bok choy.

I køkkenet

Pak choy anvendes meget i asiatiske wokretter og supper. Den skal blot tilberedes ganske kort og nænsomt, så den bevarer sin grønne farve og sprødhed. Brug den i wokken, i sautéer og supper. Både de hvide stængler og de grønne blade kan også spises rå i salater.

I marken

Den nye asiatiske kålsort er ikke alene populær i køkkenet. Pak choy er nem at dyrke og vokser hurtigt, så den gør også landmanden glad. Kræver dog en varm og næringsrig jord og rigeligt med vand, da den orientalske bladgrøntsag kun udvikler et lille rodnet at suge næring med. Også insekterne er meget glade for pak choy, så derfor gælder det om at holde dem på afstand med insektnet.

Opbevaring

Kan holde sig i 3-5 dage på køl i en lufttæt beholder eller i grøntsagsskuffen.

Pak Choy

Inspiration til aftensmaden

  1. Wok med pak choy
    Wok med pak choy
  2. Kalkun med pak choy
    Kalkun med pak choy
  3. Kylling Korma med kål og pak choy
    Kylling Korma med kål og pak choy
-