Tun i olivenolie
Om varen
Tun i økologisk olivenolie fra Jupiter, 120 g.
Store fileter af europæisk Bigeye tun konserveret i portugisisk olivenolie af fineste kvalitet og tilsat salt, intet andet.
Anvendelse
En ekstraordinær tun som denne kan nydes, fx som hovedrolle i en sommerlig Salade Niçoise. Den franske klassiker består af kogte nye danske kartofler, blancherede grønne bønner, en håndfuld niçoise-oliven og blandede spæde salatblade.
Det vendes med en vinaigrette af god olivenolie, hvidvinseddike og finthakkede, milde skalotteløg. Til sidst toppes der gavmildt med store flager af tunfileter og et pocheret æg på toppen. Bon appétit!
Om producenten
Portugisiske Jupiter blev grundlagt i 1947 af António Jacinto Ferreira. Historien om mærket går helt tilbage til 1912, da António var 9 år gammel og skulle ud at tjene til føden som fisker. Han voksede op med fiskeriet og lærte tidligt at konservere fisk i salt eller olie, som der er lang tradition for i Portugal.
Med sin store fiskeekspertise besluttede António i 1954 at åbne en konserves-virksomhed, Conserveira do Sul, hvor Jupiter hører under. Den drev han til midten af 1970’erne, hvorefter hans fem børn har overtaget ledelsen.
I dag er mærket kendt og elsket verden over for at levere konservesprodukter af høj kvalitet. Alle Jupiter-produkter er konserveret i olivenolie og håndpakket i smukt indpakningspapir, lige som det hører den stolte portugisiske konserves-tradition til.
Opbevaring
Opbevares mørkt og tørt, og ikke for varmt.