Makrelfileter i olivenolie
Om varen
Makrelfileter i økologisk olivenolie fra Jupiter, 120 g.
Fine fileter af makrel fra Atlanterhavet, pakket i økologisk portugisisk olivenolie og tilsat salt, intet andet.
Anvendelse
Makrelfileterne har en fed, rund og dyb smag, der ikke behøver andet end lidt enkelt tilbehør og en smule syre.
Fileterne kan serveres som en rustik forret på et stort træskærebræt: Placér en åben dåse, en klat god mayonnaise rørt med hakkede krydderurter og presset hvidløg, grillede skriver brød og en halv grillet citron, direkte fra grillpanden. Så let er det, at imponere sine gæster med smage fra det portugisiske køkken!
Om producenten
Portugisiske Jupiter blev grundlagt i 1947 af António Jacinto Ferreira. Historien om mærket går helt tilbage til 1912, da António var 9 år gammel og skulle ud at tjene til føden som fisker. Han voksede op med fiskeriet og lærte tidligt at konservere fisk i salt eller olie, som der er lang tradition for i Portugal.
Med sin store fiskeekspertise besluttede António i 1954 at åbne en konserves-virksomhed, Conserveira do Sul, hvor Jupiter hører under. Den drev han til midten af 1970’erne, hvorefter hans fem børn har overtaget ledelsen.
I dag er mærket kendt og elsket verden over for at levere konservesprodukter af høj kvalitet. Alle Jupiter-produkter er konserveret i olivenolie og håndpakket i smukt indpakningspapir, lige som det hører den stolte portugisiske konserves-tradition til.
Opbevaring
Opbevares mørkt og tørt, og ikke for varmt.