Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wok af okse med sprøde glaskål og gulerødder, krydrede babyleafs i kokosmælk med ris

Wok af okse med sprøde glaskål og gulerødder, krydrede babyleafs i kokosmælk med ris

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • evt. chili
  • 350-500 g ris
  • 1 stk glaskål
  • Havsalt og sort peber
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 stk løg
  • olie
  • 1 pakke strimlet oksekød
  • saft af ½ citron
  • 1 bakke babyleaves
  • 5-6 stk gulerødder

Sådan gør du

Sæt ris over i koldt vand. Beregn 6 dl vand til 4 dl ris og tilsæt 1 tsk groft salt. Kog risene ved svag varme i 12 minutter og lad dem trække i 15 minutter. Rør risen med en gaffel og smag til. 

Skær løget over på midten og så i skiver på langs. Skur glaskål og gulerødder og skær dem i tynde stave. Skyl og afdryp babyleafs. 

Dup kødet med køkkenrulle, så det er tørt, når det skal steges. 

Varm en wok, gryde eller pande op, så den er så varm, at du ikke har lyst til at holde hånden over den mere end få sekunder. 

Kom olie i og sauter oksestrimlerne i og rør/sving kraftigt få minutter, til kødet er gyldent. Tilsæt grønsagsstrimlerne og rør/sving så de bliver stegt hurtigt på alle sider. 

Hæld kokosmælk i og kog retten igennem. Tilsmag og server rygende varm med de kogte ris. 

TIP: Kom ikke flere grøntsager i end at gryden bliver ved med at være meget varm. Del portionen hvis panden eller gryden er lille. Du kan krydre retten med hvidløg og chili, ingefær, citrongræs eller karry. Friske krydderurter kan tilsættes til sidst.

-