Chokoladerismælk med bergamotte
Opskrift
Ingredienser
-
1 avocado
-
1 banan
-
5 dl risdrik
-
50 g mørk chokolade 80 %
-
½ vaniljestang
-
revet skal af ½ lime
-
revet skal af ½ appelsin
-
saft af ½ bergamotte
Sådan gør du
Bergamotte er en citrusfrugt med en meget aromatisk smag. Du kan bruge mandarin eller klementin i stedet for bergamotte.
Ca. ½ liter
Skræl bananen, og skær den i passende stykker. Flæk avocadoen, fjern stenen, og grav kødet ud med en ske. Bræk chokoladen i mindre stykker. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene fri. Kom alle ingredienser i blenderen, og blend til en cremet smoothie. Justér evt. konsistensen med rismælk. Servér straks.