Bergamotte
– Duften af Earl Grey
En af de nærmest utallige og vidunderlige citrusfrugter og så med et mytisk navn. Den kendes især fra Italien, hvor den dyrkes på kyststrækningerne i Calabrien, og hvor man faktisk kan opleve den som vejtræ i Roms gader.
Historisk er den vandret med citrusserne fra Kina og undervejs i rejsen og de mange tusinder af år, er den opstået som en krydsning mellem forskellige andre citrusarter – en bitterappelsin og en citronart. Den har en sjov pæreform.
Bergamotten har været, og bliver fortsat, brugt ikke mindst i parfumernes verden i Kôlner-wasser eller Eau-de-Cologne: Men der hvor de fleste af os vil kunne nikke genkendende til den er fra Earl Grey-teens meget karakteristiske duft.
I køkkenet
Mindre kendt er den nok i køkkenet. Men ligesom for citronens vedkommende, så er det den yderste og meget velduftende, olieholdige skræl og så saften, der kan bruges. Bitterheden i den hvide del af skrællen er ligesom i citron og grapefrugt voldsom, og den hvide del af skrællen er derfor uspiselig bitter og anvendes normalt ikke.