Torskedeller med selleriremoulade & salsa med persille, oliven, skalotteløg
Opskrift
Ingredienser
-
600 g torsk
-
2 æg
-
1½ dl sødmælk
-
1-2 gulerod
-
½ bundt dild
-
600 selleri
-
1 dl mayonnaise
-
½ bundt persille
-
100 g sorte oliven
-
1-2 stk. skalotteløg
Tjek at du selv har
-
æbleeddike
-
hvedemel
-
Havsalt og sort peber
-
rapsolie
-
smør
-
dijonsennep
Sådan gør du
Fiskefrikadellerne
Kom torskefileterne i en kødhakker eller en foodprocessor og hak dem groft. Kom det hakkede fiskekød i en skål og rør det sejt med salt.
Tilsæt æg, mel og sødmælk lidt ad gangen og rør godt rundt til farsen har samlet sig og har en passende konsistens.
Skræl gulerod og kartoffel og riv dem fint på et rivejern. Pres væden ud af grøntsagerne og rør dem i farsen.
Tilsæt til sidst hakket dild og friskkværnet sort peber og lad så farsen, hvile i 20 minutter på køl.
Hvis farsen er for fast vil slutresultatet være hårde gummiagtige deller, så tilsæt evt. mere mælk.
Steg dellerne i halv smør halv olie ved middelvarme 2-3 minutter på hver side, så de for en fin stegeskorpe og samtidig er saftige indeni.
Selleriremoulade
Skræl selleriet og riv det på den grove side af rivejernet og vend det i mayonnaisen sammen med sennep og smag til med havsalt, friskkværnet sort peber og æblecidereddike.
Salsa
Pil skalotteløget og skær det i tynde ringe og kom eddike og friskkværnet sort peber på. Skyl persillen fri for jord, hak den groft og vend den sammen med de syltede skalotteløg og sorte oliven.
Køkkennote
Det er vigtigt at farsen røres sej med salt, da den binder væske bedre og har sværere at skille og i sidste ende vil give et bedre resultat og nogle saftige fiskedeller.