Stegte nudler med sesamtofu, sesam og soja

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
Shoyu soja
-
Lidt citronsaft
-
3 spsk olie
-
1 pakke brune risnudler
-
1 bakke champignon
-
½ bundt forårsløg
-
1 broccoli
-
3 spsk sesamfrø
-
½ pakke tofu
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Vegetarkassen
Uge 1712 - dag 1
Tofu
Skær tofuen i tern på 1x1 cm og mariner den i ½ dl soja, knust hvidløg og lidt citronsaft.
Grøntsager
Skyl broccoli, champignoner og forårsløg og skær forårsløgene i tynde skiver. Gem de grønne toppe til drys. Skær champignoner i tykke skiver eller kvarte og
del broccoli i buketter ned gennem stokken, så det hele kommer med.
Nudler
Sæt 1 l vand over at koge, gerne i en elkedel. Kom kogende vand og nudler i en gryde og kog dem møre i ca. 3 minutter. Afkøl i koldt vand og afdryp. Gem halvdelen på køl til dag 2.
Wok
Sæt en wok over varmen og steg champignoner gyldne i olie. Tilsæt broccoli og steg et par minutter inden du kommer tofu med marinaden, samt forårsløg i. Steg et minut og vend de kogte nudler i, vend rundt, smag til og drys med sesamfrø og forårsløgtoppe.
Servering
Servér wokretten i dybe tallerkner med ekstra soja.