Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegt hornfisk med arabisk løgsalat og kartofler

Stegt hornfisk med arabisk løgsalat og kartofler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • ½ chili
  • Lidt mel, gerne groft mel
  • ½ glas kapers i havsalt
  • olivenolie
  • 1 avocado
  • 2/3 pose, ca. 1 kg kartofler
  • Havsalt og sort peber
  • Ca. 400 g løg
  • ½ citron
  • ½ salathoved
  • 1 pakke hornfiskefileter
  • 1 spsk sukker
  • ½ pose gulerødder

Sådan gør du

Kokkekassen 4 pers/3 dage Uge 4012 - Dag 1 Kartofler Skur kartoflerne og kom dem i letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg i ca. 15 minutter og lad dem trække færdig i vandet. Løgsalat Snit løg i meget tynde skiver. Kom dem i en skål og tilsæt 1 spsk. salt, sukker, eddike og grofthakkede kapers. Lad salaten trække indtil servering. Salat Skyl og afdryp salaten. Pluk den i mindre stykker og kom den på et fad. Skur gulerødderne og skær dem i tynde lange bånd med en tyndskræller. Vend strimlerne med salaten. Flæk avocadoen, fjern stenen og skrab kødet ud med en ske. Skær kødet i tynde skiver og anret det oven på salaten. Dryp med citronsaft, finthakket chili og salt. Hornfisk Gå hornfiskefileterne efter for småben, del dem i portionsstykker, drys med salt og dryp med citronsaft og klap dem sammen. Vend fileterne i mel og steg dem gyldne i lidt olie på en varm pande i 3-4 minutter. Vend fileterne, sluk for varmen og lad dem trække et minut eller to på eftervarmen. Servering Servér de sprøde hornfisk med kartofler evt. vendt i lidt smør eller olie, avocado-gulerodssalat og løgsalat.
-