Stegt flæsk med kartofler og persillesovs

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Livretter II
Uge 1112 - dag 4
Fordel flæsket på en ovnrist og drys godt med salt på begge sider. Sæt risten i en kold ovn med en bradepande under. Kom lidt vand i bunden af bradepanden så fedtet fra flæsket ikke brænder fast. Steg ved 200 grader i 25-30 minutter. Vend flæsket midtvejs. Læg flæsket til afdrypning på lidt køkkenrulle. Drys med salt.
Skur imens kartoflerne og kom dem i en gryde. Tilsæt kogende vand, så det lige dækker og kom 1 spsk salt i. Dæk med låg og kog i 15 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdige i vandet i 5-10 minutter. Hæld vandet fra men gem lidt til persillesovsen.
Skur imens gulerødderne og skær dem i stave. Skyl salat og radiser og afdryp. Pluk salaten i både, skær dem evt. i mindre stykker, og kom dem på et fad. Snit radiserne i fine skiver og drys dem over. Rør en dressing af knust hvidløg, evt. sennep, eddike, salt, peber og olie. Dryp salaten med dressingen ved servering
Persillesovs:
Varm mælken op i en lille gryde. Smelt smør eller andet fedtstof fx rapsolie, i en anden gryde og drys melet i. Pisk kraftigt til du har en jævn dej, og hæld kogende mælk i opbagningen lidt af gangen. Pisk til al mælken er tilsat og du har en jævn sauce. Blend den evt. glat med en stavblender. Smag sovsen til med salt, peber og evt. reven muskatnød.
Skyl, afdryp og hak persillen og vend den i sovsen. Hvis du synes sovsen er for tyk kan du spæde op med kartoffelvand.
Servér den stegte flæsk med persillesovs, kogte kartofler og sprød salat.