Spicy majssuppe med chili og koriander
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 tsk finthakket chili
-
250 g bagekartofler
-
1-1½ tsk karry
-
1 ds kokosmælk
-
½ bdt koriander
-
2 spsk olivenolie
-
1-2 spsk citronsaft
-
1 tsk finthakket rød chili
-
1 løg
-
salt og peber
-
½ tsk korianderfrø
-
1 l vand eller grøntsagsbouillon
Sådan gør du
Træk bladene af majskolberne og skær majskernerne af kolberne. Gem majskernerne i en skål til senere. Skær hver majskolbe i tre-fire mindre stykker. Skræl kartoflerne og skær løg og kartofler i terninger.
Steg løgene i nogle minutter i en gryde med olivenolie, til de er let møre. Tilsæt korianderfrø, karry og chili. Har korianderen rod, så snit og tilsæt den. Gem bladene til servering.
Kom majskolberne i gryden sammen med vand eller fond og kog det under låg i 25 minutter. Tag majskolberne op af gryden og kasser dem. Tilsæt majskernerne og kog fortsat i 10 minutter. Blend suppen med kokosmælk. Opvarm suppen og smag den til med salt, peber og citronsaft.
Server suppen med friske korianderblade, ekstra hakket chili (f.eks. chili lagt i olie, sammen med salt og citronskal) og brød.