Røget makrel, rugbrød og smilende æg

Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Kartofler
Skur kartoflerne, og kom dem i kogende vand med salt. Kog dem under låg i 20 minutter, sluk for varme, og lad dem trække færdig i vandet. Hæld vandet fra kartoflerne, og afkøl let under den kolde hane. Tænd ovnen på 200 grader. Sæt rugbrødet i den varme ovn, og bag det ca. 15 minutter.
Grøntsager
Skyl grøntsagerne, og pil løget. Skær agurk og tomater i tern. Hak løget fint, og skær radiserne i tynde skiver. Snit ramsløg fint. Vend tomater, agurk, radiser og løg sammen i en skål. Rør en dressing af sennep, eddike, salt og olivenolie.
Makrel
Skær makrellerne op fra ryggen med en skarp kniv. Fjern skindet, og pluk kødet i store brud. Sørg for at fjerne alle ben.
Æg
Kom æggene i kogende vand, og kog dem smilende i 6 minutter. Afkøl og pil.
Servering
Skær kartoflerne i tykke skiver, og vend dem med grøntsagstern og dressing. Smag til. Anret kartofler og grønt på et stort fad med makrel. Drys med ramsløg, og fordel halve æg på toppen. Servér med lunt rugbrød.