Røde bøffer med blå ost og kikærter med spinat og tomat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
KokkeKassen
Uge 1212 - dag 2
Tag kødet ud af køleskabet og krydr det med havsalt og sort peber.
Skyl kikærterne og kog dem i frisk letsaltet vand i ca. 30 minutter, tilsæt 1 fed hvidløg, 2-3 gulerødder og gerne 1 laurbærblad.
Når kikærterne er færdigkogte hældes vandet fra og de vendes med lidt olivenolie, hakkede løg og hvidløg samt tomater i tern. Smag til med finthakket chili, salt og peber.
Skyl spinaten, slyng den tør og nip stilken af og kassér den.
Vend spinaten med de lune kikærter og gulerødder i tynde strimler. Smag til med lidt eddike – gerne æbleeddike, olivenolie, havsalt og sort peber. (se tip dag 3).
Steg bøfferne i 2-3 minutter på hver side på en varm pande i olivenolie. Tilsæt evt. lidt smør – se tip. Tag bøfferne af panden og lad dem trække et par minutter.
Server bøfferne med en tynd skive blå ost ovenpå, sammen med de lune kikærter.