Pocheret torskefisk med hvide asparges, nye kartofler og bouillon
Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 pose nye kartofler (á 700 g)
-
1/2 bundt gulerødder
-
1 løg med top
-
2 breve bouillon
-
4 dl vand
-
500 g torskefilet
-
reven skal af citron
-
salt og peber
Sådan gør du
Kartofler
Skur kartoflerne og kom dem i
kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog dem under låg i 12-15
minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdige i vandet.
Grøntsager
Skur gulerødderne og skyl løg og asparges.
Skræl de hvide asparges (fra hoved mod rod) og knæk den
nederste træede del af.
Skær gulerødderne i tynde skrå skiver, løg og top i halve
ringe og asparges i skrå skiver på 2 cm.
Fisk
Del torskefisken i 2 portionsstykker og drys dem med
salt.
Kog 4 dl vand og bouillon op i en bred gryde med låg.
Tilsæt gulerødder, løg og asparges og læg torskestykkerne ovenpå urterne. Krydr med reven citronskal og lidt salt. Sæt
låg på gryden og lad det pochere under lå i 5-6 minutter til fisken er
gennemtilberedt og urterne er møre med lidt bid.
Servering
Smag bouillon og urter til med reven citronskal, salt og
peber og servér fisk, urter og bouillon i dybe tallerkner. Spis de nye
kartofler til.