Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pocheret torskefisk med hvide asparges, nye kartofler og bouillon

Pocheret torskefisk med hvide asparges, nye kartofler og bouillon

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1/2 pose nye kartofler (á 350 g )
  • 1/2 bundt gulerødder
  • 1 løg med top
  • 1 bundt hvide asparges
  • 2 breve bouillon
  • 4 dl vand
  • 250 g torskefilet
  • reven skal af citron
  • salt og peber

Sådan gør du

Kartofler Skur kartoflerne og kom dem i kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog dem under låg i 12-15 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdige i vandet. Grøntsager Skur gulerødderne og skyl løg og asparges. Skræl de hvide asparges (fra hoved mod rod) og knæk den nederste træede del af. Skær gulerødderne i tynde skrå skiver, løg og top i halve ringe og asparges i skrå skiver på 2 cm.   Fisk Del torskefisken i 2 portionsstykker og drys dem med salt. Kog 4 dl vand og bouillon op i en bred gryde med låg. Tilsæt gulerødder, løg og asparges og læg torskestykkerne ovenpå urterne.  Krydr med reven citronskal og lidt salt. Sæt låg på gryden og lad det pochere under lå i 5-6 minutter til fisken er gennemtilberedt og urterne er møre med lidt bid.   Servering Smag bouillon og urter til med reven citronskal, salt og peber og servér fisk, urter og bouillon i dybe tallerkner. Spis de nye kartofler til.
-