Pandestegte koteletter med to slags kartoffelfritter, coleslaw og ketchup

Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
4 livretter til 4 personer Dag 4 Uge 4910 Dup koteletterne med papir og drys med salt. Skræl eller skur de almindelige kartofler og skær dem i både. Kom dem i et ovnfast fad, vend med lidt olivenolie og sæt fadet i ovnen. Bag dem 10-15 minutter. Rens imens de søde kartofler og skær også dem i både. Vend dem med de almindelige kartofler, dryp med lidt ekstra olie og krydr med salt og peber. Bag til begge slags er møre, yderligere 15-20 minutter. Vurder hvor meget hvidkål i kan spise og gem evt. halvdelen til en anden dag. Snit hvidkålen fint og kom den i en skål. Skrald eller skur gulerødderne og riv dem på rivejernet, vend i kålen. Rør en dressing af citronsaft, salt, peber og olivenolie eller lav en yoghurtdressing, hvis du har det, med salt, peber et nip sukker og evt. sennep. Vend dressingen i kålen og smag til. Varm en pande op med lidt olie, kom koteletterne på og steg dem gyldne, 3-4 minutter på hver side. Server ovnfritter og koteletter med coleslaw og lidt ketchup til at dyppe fritterne i. Velbekomme!