Oksemedister med stuvet kål og kartofler

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
20 g. eller 2 spsk. smør eller olivenolie
-
500 g. oksemedister
-
2 spsk. olivenolie
-
1 kg. kartofler
-
½ stk. spidskål
-
1 bdt. bredbladet persille
-
½ stk. citron
-
2 spsk. hvedemel
-
1 bdt. snackgulerødder
-
revet muskatnød
-
salt og peber
-
3 dl. mælk
Sådan gør du
Dag 3 livretter 3511
Skur kartoflerne med grøntsags børste og kog dem i saltet vand i 10 minutter. Hæld vandet fra og lad dem trække under låg.
Vask gulerødder godt og skær dem i sukkerknaldstykker. Skær spidskål i brede strimler.
Damp gulerødder i 1½ dl. vand med salt under låg i 2 minutter. Kom spidskål ved og damp yderligere 1 minut. Tag låget af.
Lav en opbagning af smør, olie og hvedemel. Bag den godt af og kom lidt ad gangen mælk/kogevand ved under piskning. Tilsæt væske indtil den har en let konsistens.
Steg imens medister i 1 spsk. olie på en pande ved svag varme i ca. 15 min. Hvis det skal gå stærkere kan du lægge et låg på der ikke helt slutter tæt (for at den fortsat steger og ikke koger).
Vend grøntsagerne i opbagningen, juster evt. konsistensen med mælk. Smag til med citronsaft, salt, peber og evt. revet muskatnød. Drys med lidt hakket persille.
Server medister, skåret i mindre stykker med stuvede grøntsager og kogte kartofler.