Kvædeflæsk med løg
Opskrift
Ingredienser
Sådan gør du
Retten laves traditionelt med æbler, men kvæderne er mere robuste, og koger ikke ud på samme måde, så man bevarer lidt mere bid og struktur.
Skræl kvæderne, fjern kernehuset, og skær dem i tern på 1x1 cm. Pil løget, halver det, og skær i tynde skiver. Skær baconen i tern, og rist dem ved middel varme i en tykbundet gryde, til de er let gyldne.Tilsæt kvæde og løg, og lad det sautere med 4-5 minutter, uden at det tager farve.
Tilsæt lidt æblejuice og evt. timian, og lad retten småsimre ved svag varme, indtil kvæderne er møre, men ikke udkogte. Spæd med lidt mere æblejuice, hvis retten virker for tør.Smag til med salt og peber, og server med godt rugbrød.