Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kvæde

– Frem fra glemmebogen

En gammel frugt, som næsten er gået i glemmebogen. Heldigvis har interessen for klassiske køkkendyder og den grønne verdens mangfoldighed bragt kvæden tilbage i frugtkassen. Kvæder er ”stamfrugt” til marmeladen.

I køkkenet

Den hårde kvæde er ingen håndfrugt, som du gnasker løs af. Kvæder skal tilberedes. Kog eller damp dem og lav marmelade, gele og kompot eller chutney. Du kan også bage kvæder i ovnen sammen med rodfrugter eller lave kvædeflæsk med løg og servere til rugbrød. Tidligere var der tradition for at spise kvædebrød til jul. 

Obs! Bliv ikke bange, når kvædens frugtkød skifter farve og bliver smukt rødt ved opvarmning.

I maven

Kvæde har et pænt indhold af C-vitamin og mineralerne fosfor, kalcium og kalium.

I marken

Kvædetræer findes naturligt i området fra Indien til Middelhavet. Det 4-6 meter høje løvfældende træ kan dog sagtes dyrkes herhjemme. Træet – både blade, blomster og frugter – minder meget om æbletræet, og kvæder kaldes da også for æble- eller pærekvæder i Danmark.

Opbevaring

Brug dine kvæder med det samme. Eller opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet. De har det med at afgive deres duft til andre fødevarer.

Kvæde

Inspiration til aftensmaden

  1. Kvædechutney
    Kvædechutney
  2. Kvædeflæsk med rugbrød og timian
    Kvædeflæsk med rugbrød og timian
  3. Kvædekraut med citrusskal
    Kvædekraut med citrusskal
-